Paa toppen af verden

Routeburn Track

D. 9. - 11. marts: Vi var en gruppe paa seks drenge (Sigurd, Emil, Lea, Jasper, Fisker, Byskov) og fire piger (Sofie, Jytte, Fugl, mig), der havde besluttet os for at begive os ud i oedemarken over en weekend. Vi blev hentet paa vores hostel, Pinewood Lodge, fredag kl. 10 om morgenen og koerte nordpaa i 4 timer for at komme hen til startstedet for en tredages vandretur, The Routeburn Track - vores foerste rigtige vildmarkstur. Vi vidste paa forhaand, at det ville blive haardt, for vi havde lejet store rygsaekke, og de var proppet til randen med toej, mad, kogegrej, telte og soveposer. Selve turen staar beskrevet som 'moderat' i alle guideboegerne (..men naar man har 12-15 kilo paa ryggen, er det lidt noget andet!). Den foerste dag gik vi 12 km, foer vi naaede til den foerste campsite, hvor vi kunne slaa vores telte op. Det var inde midt i en moerk skov, og solen gik ned bag bjergene, foer vi fik slaaet telte op, saa vi fumlede os frem med lommelygter, mens vi pakkede ud og lavede mad med vores smarte kogegrej. Jeg havde koebt en (synes jeg selv) vaeldig fiks ske-gaffel-kniv, der kunne det hele, men de andre grinede af den (de var bare misundelige...!). Efter maden gik vi direkte i seng for at blive ordentligt udhvilede til turens haardeste dag. Problemet var bare, at man laa SAA daarligt paa de tynde liggeunderlag, og at det blev hundekoldt, saa snart solen var vaek, saa vi fik ikke sovet saerlig meget. Paa andendagen stod vi op kl 8, spiste havregroed og pakkede sammen for at komme hurtigt videre. Vi begyndte opstigningen af det hoejeste bjerg paa turen. Det tog omkring fire timer inkl pauser at naa toppen, hvor vi moedte den anden gruppe fra holdet, der gik den modsatte vej af os. Vi spiste frokost og noed udsigten, mens vi solede os. Derefter begyndte det at gaa nedad. MEGET nedad. Det var ekstremt haardt for knae og foedder, og jeg fik da ogsaa et par vabler undervejs, men udsigten var det hele vaerd. Vi kom til Routeburn Falls, hvor vi holdt pause og fyldte vores vandflasker med friskt vand fra kilderne (det smager meget bedre end det fra hanerne). Vi var kommet ned i traehoejde igen og fortsatte ind i en taet skov, hvor vi moedte en skaeg fugl paa stoerrelse med en solsort, der hoppede helt hen til os og op paa vores vandresko, hvor den begyndte at hakke og hive i snoerrebaandene og sokkerne. Vi gik videre i et par timer og var fremme ved den naeste campsite omkring kl 19, saa vi havde god tid til at slaa telte op og lave mad, inden det blev moerkt. Denne campsite laa helt ned til en lille flod, saa der var mange sandflies og myg. Utroligt nok slap jeg med kun tre stik. Vi saa solen gaa ned, mens vi spillede Roevh.. (jeg vandt). Vi gik i seng ret tidligt for at proeve at faa en ordentlig nats soevn. Denne gang proevede jeg at bruge rygsaekken som hovedpude, saa jeg sov lidt bedre, men man var oem i hele kroppen efter den tunge oppakning, saa det var svaert at ligge ned i det hele taget. Jeg fik dog sovet meget mere end den forrige nat. Vi skulle op tidligt paa turens sidste dag, for vores bus ville komme allerede kl. 10 for enden af tracket, og vi skulle gaa i tre timer ifoelge planen, foer vi var der. Der var stress paa lige fra starten, havregroeden braendte paa, vi faldt over ploekkerne (og hinanden), og teltet var helt vaadt af dug, da vi pakkede det sammen. Vi blev dog hurtigt faerdige, og vi piger gik i forvejen (drengene var for langsomme...de indhentede os dog hurtigt igen, saa gruppen atter var samlet.). Vi gik i turbotempo for at vaere sikre paa at naa det til tiden. Heldigvis gik det mest nedad bakke, og det viste sig, at vi gjorde distancen paa den halve tid, saa vi havde over en time at puste ud i, inden bussen kom. Turen hjem til Queenstown tog omkring halvanden time, og alle fik taget sig en god lur, selvom chauffoeren koerte raaddent i svingene. Vel hjemme afleverede vi vores lejede udstyr og maatte lige anstrenge os til at gaa den halve kilometer ekstra hjem til hostellet fra sportsbutikken. Det var dejligt at komme hjem og faa et varmt bad. Mine kroeller lignede dreadlocks. Alt i alt var det en superfed tur, og jeg haaber at billederne kan give en ide, om hvor fantastisk udsigten var oppe i bjergene. Nu vil jeg traekke mig tilbage og pleje mine vabler..