Haere Mai!
Sådan lyder det, når en vaskeægte Maori siger velkommen. Denne skønne side er tilegnet alle, der måtte have den mindste interesse i at følge mig på min rejse til Kiwi'ernes land, New Zealand. Jeg forlader Danmark d. 11. januar 2007, så der er på nuværende tidspunkt knapt to måneder til løjerne begynder. Jeg håber på at få mulighed for at skrive herinde i ny og næ, mens jeg er afsted, så I kan følge lidt med i mine aktiviteter Down Under. Det bliver uden tvivl den fedeste oplevelse nogensinde, og jeg kan næsten ikke vente. Haere Mai, folkens!